- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
439

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BRUDESLÅTTEN

åbnede døren, stormede de to hunde ud, Hans’s og tyskerens,
men blev begge strængt kaldt ind igjen. Det blev stilt, og det
varede længe, inden Hans kom ud. Men da var han
anderledes klædt, havde geværet og hunden med. Tyskeren fulgte
ham udenfor. Og der tog de hverandre i hånd, som var det
afsked for længere tid. Hans kom straks til Beret. "Kan du
gå fort?" spurte han. "Ja, det er sikkert/’ Og han gik, og hun
løb; hunden foran.

Da han ikke havde tænkt andet, end at Mildrid måtte være
ligeså tryg og glad ved deres forlovelse, som han selv havde
været, kom dette bud efter ham som et bud efter nye tanker.
Naturligvis, hun var urolig for forældrene! Hun var også
opskræmt over den hast, hvormed alt var gåt til; naturligvis!
Dette forstod han nu så godt, at han i høj grad forundrede sig
over at han ikke havde forståt det før, - og han gik på! Selv
paa ham havde samtræffet med Mildrid jo først gjort
indtrykket af et overfald; hvad måtte så ikke hun, et barn, stille,
tilbageholdent som forældrenes hus, føle ved at kastes ud i en
storm? - Og han gik på.

Under denne jagende march havde Beret hoppet ved siden,
så vidt med ansigtet vendt mod hans. Han havde nu og da
skimtet hendes store øjne og blussende kftider; men tankerne
havde slåt for tæt ring om ham, han havde ikke set hende
tydelig, og tilsist så han hende slet ikke. Han vendte sig; hun
var et godt stykke bag ham, men strævede efter, alt det hun
orkede. Hun havde været for stolt til at sige, at hun ikke
holdt denne march ud. Men da han nu stansede og ventede,
til hun endelig anpusten kom efter, stod tårerne hende i øjnene.
"Å! - gar jeg for fort?a og han gav hånden ud. Hun pustede,
så hun ikke kunde svare. "Lad os sætte os lidt!" sagde han
og drog hende til sig; "kom!" og han satte hende hos sig. Om
muligt blev hun endnu rødere, og hun så ikke på ham; hun
pustede, som skulde hun sprænges. "Jeg er så tørst," var det
første hun fik sagt. De stod op igjen, og han så sig om; men
der var ingen bæk i nærheden. "Vi må vente til længre frem;
der er en bæk," sagde han; "du har heller ikke godt af at
drikke netop nu." Han satte sig igjen, og hun på stenen foran
ham. "Jeg sprang hele vejen hidover," sagde hun for at
undskylde sig. - "Og så har jeg ikke spist til middag," lagde
hun til om en stund; "heller ikke sovet inat," føjede hun atter
til. I stedet for at ytre deltagelse spurte han hurtig: "Så har

439

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free