- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
441

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BRUDESLÅTTEN

kring var stilt; der hørtes ikke engang en småfugl. Han sad
eller lå med hånden på hunden. Hvad der skulde aftales, når
Mildrid vågnede, var han snart færdig med. Fremtiden havde
ikke en sky; han lå ubekymret og så op i himlen. Han vidste,
at deres møde var et vidunder; gud selv havde sagt dem, at
de skulde gå livet sammen.

Han strævede atter med brudeslåtten; glæden lå dæmpet
over hans sjæl, han fangede tankerne inde i den.

Klokken kunde være over otte, da Beret kom tilbage og
bar mad med. Mildrid var endnu ikke vågnet, Beret satte fra
sig, så på dem en stund, satte sig derpå selv, men et stykke
fra de andre. Atter ventedes der vel en time, i hvilken Beret
ofte rejse sig for ikke at falde isøvn. Henved ti vågnede
Mildrid. Hun vendte sig nogle gange, slog endelig øjnene op,
så hvor hun lå, rejste sig i sæde, så de andre. Hun var
halv-drukken af søvn, hvorfor hun ikke klart fattede, hvor hun var,
og hvad hun så, til Hans rejste sig og kom smilende derhen.
Da gav hun begge hænderne ud imod ham.

Han satte sig ned ved hendes side: "Nu har du sovet,
Mildrid.a - "Ja, nu har jeg sovet." - "Nu er du sulten." -
»Ja, jeg er sulten," - og Beret kom med maden. Hun så på
den og så på dem; "har jeg sovet længe?" spurte hun. - "Å
ja; nu er klokken vel ni; - se på solen!" - Først nu
syntes hun at gjenkalde sig det hele. - "Har I siddet længe her?"
- "Å - nej; men spis nu!" Hun begyndte. "Du var nok
på vejen ned til dalen?" spurte Hans sagte, idet han stak hodet
nærmere. Hun blev rød; "ja," hviskede hun. "Imorgen, når
du rigtig har sovet ud, skal vi gå derned begge to." Hendes
øjne fæstede sig ved hans, - først store og forundrede, så
smilende, fyldte af tak; men hun sagde intet. Herefter syntes
hun at livne til; hun spurte Beret, hvor hun havde været, og
Beret fortalte, hun havde været efter Hans, og han fortalte
resten; Mildrid spiste og hørte, og det var synligt, at nu kom
hun efterhånden ind i den gamle fortryllelse. Hun blev meget
munter ved at høre, at hunden havde fundet hende og slikket
hende i ansigtet, uden at hun havde vågnet. Hunden sad just
og fulgte grådig hver bid, hun tog; nu begyndte hun at dele
sin mad med den.

Straks hun var færdig, gik de langsomt mod sæteren, og
ikke længe efter lå Beret. De to satte sig udenfor døren. Det
begyndte at småregne; men taget var fremskudt, så de ænsede

31 - Bjørnson: Fortællinger. r

441

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free