- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
444

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BRUDESLÅTTEN ^

fortælle om sit hjem, om sine søsken, om den nød, de havde
arbejdet sig op af, om søskenenes duelighed, troskab,
munterhed, om de rejsende og det arbejde, disse gav, om husene og
især om den nye bygning, som han nu vilde opføre, og som
skulde være for dem, om, at hun nu skulde få opsyn over
altsammen, men også hjælp til alt, ja at enhver vilde bære
hende på hænderne, og han ikke mindst! Efter som han talte,
gik de fortere; han talte varmt, kom hende nærmere og gik til
slut med hendes hånd i sin.

Det var sandt: hans kjærlighed til sit og sine gjorde indtryk
på hende, og det ukjendte drog; men der var noget igjen, noget,
der føltes som uret mod hendes ejegode forældre. Hun
begyndte derfor på igjen. "Du, Hans! mor, og især far, er ældre
folk, de har lidt meget, - de trænger til hjælp; de har strævet
meget, og -" hun vilde eller kunde ikke sige mere. Han gik
langsommere og så smilende på hende. "Mildrid, du mener,
de har bestemt gården til dig?" Hun blev rød, men svarede
ikke. - "Nu ja - den tid den sorg. Vil de engang ha os til
afløsning, så er det de, som skal bede os om det." - Han
sagde det kjærligt; men hun kjendte nok, hvad der lå i det.
Var som hun var og vant til at føle andres tanker før sine
egne, bøjede hun sig. Men om en stund kom de så langt, at
de så Ting vol d ligge nedenunder. Og da så hun fra gården
op på ham, som skulde den selv tale! De store, lyse
bakke-sletter i en ring af skog, husene stille i halvsolen, men store
og stærke, tog sig herlig ud. Dalen lå nedenunder, elven
bugtende, brusende igjennem den, gård i gård nede på sletten og
borte på den andre fjældsiden, og gård i gård på denne side;
men ingen, slet ingen som Tingvold, ingen så frodig, ingen så
anselig for synet, ingen saa gjemt i sin egen hygge og dog så
skinnende til alle sider! Da hun så, at han toges af synet,
rødmede hun af glæde. - "Ja," svarede han, ti hun havde jo
spurt! - "ja, det er sandt, Tingvold er en vakker gård; den
har neppe sin mage." Han smilte og bøjede sig ned: "Men
jeg holder mere af dig, Mildrid, end af Tingvold, - kanske
også du holder mere af mig end af Tingvold?" - Når han
tog det på den måden, kunde,hun jo bare tie. Han så ellers
så glad ud, og han satte sig, og hun ved siden. "Nu vil jeg
synge noget for dig," hviskede han. - Hun blev lykkelig; "jeg
har aldrig hørt dig synge," sagde hun. - "Nej, du har ikke
det, og skjønt der går ord af det, må du ikke tro, det er rart,

444 XD^?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free