- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
446

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BRUDESLÅTTEN

hun kunde hverken tænke eller se helt. Og så gik hun. Straks
hun kom frem foran kjærene, så hun lige ned i den store stue
i hovedbygningen, ja, tvært igjennem den; ti stuen havde
vinduer på begge sider, både op mod skogen og ned mod bygden.
Hans holdt på at sætte sig bag det nærmeste kjær med
hunden ved siden, han kunde altså også se alt i stuen, ligesom
hun; men stuen var nu tom. Hun så sig engang om, da hun
kom til laven; da nikkede han til hende. Hun bøjede om laven
- og ind i tunet.

Her stod alt i gamle, vante orden, og der var stille. Nogle
høns gik på låvebroen. Op mod stabbursvæggen til venstre var
hesjeveden sat frem siden sist, anden forandring så hun ikke.
Hun vilde bøje til højre til farmors stue, det var vel frygten,
som vilde ta denne frist før mødet med forældrene, men midt
imellem begge stuer, ved huggestabben, stod hendes far og
skjæftede en øks. Han stod i bindingstrøje med sælene spændt
over. Hodet var bart; det tynde, lange hår blæste fremover i
den bris, som netop begyndte at stryge op fra dalen. Han så
frisk, næsten munter ud ved arbejdet, så hun fik mod ved at
se ham. Han lagde ikke mærke til hende, så stilt og vart som
hun kom gående hen over fliserne. Hun hviskede: "God dag!"
Han så en stund forundret på hende: "Kjære, er det dig? -
Står noget på?" føjede han hurtig til og udforskede hendes
ansigt. "Nej," sagde hun og rødmede let. Men hans øjne blev
hængende ved hendes, og hun slog ikke sine op. Han satte
øksen fra sig; "lad os gå ind til mor," sagde han. På vejen
did ind spurte han efter noget af hvert af stellet på sæteren og
fik trøstelig besked. Nu ser Hans os gå ind, tænkte Mildrid,
da de kom frem i gabet mellem laven og stabburet på den
andre siden. Da de kom i stuen, gik han til kjøkkendøren og
åbnede den; "du får komme ind, mor," sagde han ud gjennem
døren; "Mildrid er kommet ned." - "Kjære, står noget på?"
blev der svaret fra kjøkkenet. "Nej," svarede Mildrid bag
faderen og kom nu selv frem i døren, gik derpå ud til moderen,
som sad foran gruen og skrallede poteter og lagde i gryden.
Moderen så nu ligeså forskende på Mildrid, som faderen før,
og det havde samme virkning. Randi rejste sig efter at ha sat
fadene fra sig, hun gik hen til døren på den andre siden, talte
ud der, kom så igjen, tog kjøkkenforklædet af, vaskede sine
hænder og kom frem; de gik alle ind i stuen.

Mildrid kjendte jo sine forældre, så hun vidste, at disse for-

446

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free