Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - »S. M.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Børnene; i Ulles er der fire Sølvskillinger mindre end
i Brødrenes. Hun vil ikke tage det ilde op, naar
hun hører, at vi maatte bruge dem til
Apotekermedicin forgangen. Giv dem hver en Kasse med
deres Moders Velsignelse; nu kan jeg ikke mere for
dem hernede«.
»Du har opsparet alle disse Penge!« udbrød
Bjørnstad forundret; »du har nægtet dig selv alt,
Føde, Klæder, Pleje, for blot at skrabe sammen
til de utaknemmelige, som herhjemme bragte os
alle Skam, og som aldrig besøgte dig, siden de drog
ud i Verden!«
»Hvad Magt laa der vel paa mig?« svarede
Konen. »Hvad tror du, en Moder føler, naar hun
sidder hjemme i den forladte Rede, i sin lune Stue,
mens Børnene tumles om derude og maaske savner
alt, mens fremmede ser koldt og hjerteløst paa dem?
Hvad tror du saa er bedst, at spise et Æg eller
at lægge det hen, til Snesen er fuld, og sælge den
og gemme Pengene i Kassen der? Nej, ser du, naar
Bien fløj hjem med Honning til Kuben derude, saa
holdt jeg af den; det var jo til mine Børn, den
sanked i Hus. Naar Hønen kaglede, takkede jeg
hende; det var jo for at mætte mine Børn, den
lagde sit Æg. Naar Stormen fældede de tørre
Grene i Skoven, saa hilste jeg den velkommen; det
var jo Kvas, jeg kunde bære paa min Ryg til
Staden og sælge til Smaafolk. — Tro mig, Broder, de
Kasser har været min bedste Lykke, min varmende
Kakkelovn, siden Børnene forlod mig. Havde jeg
blot naaet at faa dem fulde! — Det er nu forbi
— velsign dem, Herre Fader, — bøj dig, Halvor —
Olaug — —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
