Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - »S. M.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
17
er du selv? En Bjergrøver kalder de dig nede i
Staden, en, som tager sig selv til Rette og sætter
sig over Lands Lov og Ret. Du stjæler Byfolkets
Tømmer heroppe af din Fos, hugger Kommunens
Mæike bort og sætter dit Øksemærke deri, og naar
de stævner dig for Retten, møder du ikke. Tag dig
i Agt! Forgangen sagde min fornemme Husbond,
at nu bliver du lyst fredløs, forstaar du: fredløs?
Du bliver fældet som Ulven i Skoven, — Morbro
der Bjørnstad, hører du? Du bringer Skændsel
over din Slægt! Vi fornægter dig — jeg, velag
tede Husholderske hos høj fornemme Købmand
Walck, fornægter dig, du Barneskænder — Bjerg
røver — du «
Ulles Stemme var gaaet over i uartikulerede
Hvin. Bjørnstads Hustru vred uafbrudt sine Hæn
der. Han selv var standset midt i den lave Dør;
hans spottende Blik hvilede paa Ulle.
»Ja, vi maa sandfærdig skamme os nede i Frede
rikshald — sikken Morbroder jeg arme Mand der har
faaet!« stønnede Daniel og knyttede sine brede Næver.
Jørgen rej ste sig fra Moderens Leje.
»Javist, du var altid streng, Morbroder«, sagde
han; »men du var retfærdig. Du slog haardt, men
i rette Tid. Jeg var bange for dig; men jeg holdt
af dig. — Hold saa Mund, I andre, for det er al
ligevel sandt; vi har været daarlige Børn mod en
god Moder. — Nu bliver jeg herhjemme og stiver
lidt af paa vor faldefærdige Stue og retter lidt op
med det samme paa mig selv. — Lad dem kun
alle sige om Morbroder Bjørnstad, hvad de vil, jeg
siger god for ham«.
Bjørnstads Blik hvilede gennemtrængende paa
Jørgen.
Carit Etlar: Bjørneæ-t, 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
