Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Norges Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
53
Halvor ikke duer, Halvor dovner, Halvor Fantun
gen —? — Her er han! — Hvor er Far?«
Hans Stemme forstærkedes til et udfordrende
Jubelbrøl. Bjørnstad traadte frem i Døren.
»Her er din Far! —. Er du fuld, Dreng? Har
du igen været ude at føjte om i Stedet for at sove i
din Seng?«
»Sove? — Tror mine kære Forældre, at deres
mandhaftige Søn er saadan en Tryne, der sover, mens
Svensken er brudt ind i vort Land?«
»Svensken?« spurgte Bjørnstad.
»Ja, netop Svensken. Og jeg har slaaedes med
ham, det bedste jeg orkede. Holand Præstegaard
er overrumplet, fordi vore Folk ikke lystrede mig.
Riser og vor dyre Fane er i Kong Carls Magt.
Ret straks kan de være her, og imens sidder mine
kærlige Forældre og Morbror Ole i Kakkelovns
krogen«.
»Han er fuld«, sagde Bjørnstad til sin Hustru.
»Det er dit Kæleri, som har ødelagt Hvalpen, fra
han var lille. Hvad sagde jeg, naar du frelste ham
fra Ferlen?«
Halvor gik hen til liden, såtte sig paa Hjørne
bænken, trak de frosne Støvler af, skrævede ud med
Benene og gned sine valne Fingre, medens han med
en übeskrivelig overlegen Mine saa tilbage paa de
forsamlede.
Bjørnstad traadte hen til Sønnen.
»Op fra min Plads, og staa rank!« befalede han.
Halvor saa nølende op; Faderens mørke og tru
ende Aasyn indgød ikke Lyst til Løjer. For at vise
sin Frejdighed stak han Tungen ud under Kinden,
saa at den dannede en Bule, idet han adlød Befa
lingen. Bjørnstad hævede sin Haand som for at lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
