Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Norges Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
»En Tyv, Far!« Drengen traadte frem til Fade
ren og saa ham vredesglødende op i Ansigtet. »Det
Navn skulde du nødigt nævne«.
»For Guds Skyld!« udbrød Moderen og kastede
sig mellem Fader og Søn, hvis Blikke mødtes som
skarpe Klinger.
»Er jeg en Tyv?« gentog Halvor og slyngede
pludselig Armene om Moderens Hals. »Mutter, Mut
ter, hvad har jeg ikke oplevet i denne Nat! Jeg sad
oppe i det højeste Fyrretræ og saa Kong Carls Folk
bugte sig frem over Sneen. Jeg peb som en Ugle —
hele Flokken bragte jeg til at standse; det var et
herligt Øjeblik. Jeg har været en brav, norsk Sol
dat. — Saa reddede jeg Skrinet fra Svensken«.
Mari klappede beroligende sin Drengs Hoved.
Halvor sled sig løs.
»Nej, vil I vide, hvem der skal passes paa, saa
er det Olaug derovre!« raabte han. »Hun var i Nat
inde i Officerernes Værelse, og de bød mig Guid for
at hente hende ind til dem igen. En Pige maa ikke i
disse Krigstider springe om mellem os Soldater, det
ender med Gebræk«.
»Æblet falder ikke langt fra Stammen«, — sagde
Bjørnstad.
»01aug er en brav Pige; men hun maa holdes
stramt«, sagde Drengen. »Hun er ikke noget Skænd
selsbarn, og jeg er ingen Tyv«.
Ole Svendsen Bakke, som fra Stuens mørke Bag
grund hidtil havde været et tavst Vidne til dette Fa
milieoptrin, traadte nu frem og sagde:
»Du har Ret, Bjørnstad, din Søn skeiner ikke
her mellem Ret og Uret; men han bærer ikke Tyve
mærke i sit Ansigt. Hvad jeg nu maa sige, bliver
du vred over, men det maa siges. Det er ikke din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
