Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Bjørnehien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
79
Ung Halvor stod nu henne hos Faderen i den
aabne Dør, hvor udenfor skimtedes brændende Fak
ler i Gaden og mørke Skikkelser, der færdedes frem
og tilbage i det flakkende Skin. Hans lysende Øjne
saa udfordrende ud over Forsamlingen, ikke ulig
Michel Angelos David, hvis Haand famler efter
Slyngen, mens han søger Fj enden med sit glø
dende Vredesblik.
Idet Døren lukkede sig efter den gamle og unge
Bjørnstad, lød atter Papegøjens skærende Skrig gen
nem den ophidsede Brummen, som blev tilbage i
»Den forgyldte Nøgle«s Krostue.
Da Fader og Søn var kommet udenfor og gik
gennem den smalle Gydemod Byporten, hvor klap
rende Trin genlød i Mørket, hørte de en Stemme
gentagende raabe deres Navn, og en Mand kom i
Løb ned efter dem.
»Stop lidt, Morbror Halvor!« lød Skipper Daniels
Stemme.
Drengen standsede, og Skipperen indhentede ham
stønnende.
»Her er et Brev til Bror Jørgen deroppe i Mors
Hytte fra Søster Ulle«, sagde han og drog et stort
Papir frem af Koftelommen. »Jeg lovede forgangen
at bringe ham det i Hænde. Hun har skaffet Olaug
en god Plads — det Pigebarn ligger hende svart paa
Sinde, — Vil du fly Jørgen det snarest?«
»Det skal blive besørget«, svarede Halvor. »Men
sig mig, hvorfor gav du os det ikke derinde? Du
stod jo lige ved Siden af mig i Krostuen«.
»Jeg turde begribeligvis ikke tale til jer derinde i
Gæsternes Paasyn«, svarede Daniel og spyttede en
Skråa hen ad Gaden; »jeg kunde jo komme til at van
ære mig selv og mit gode Navn og Rygte, naar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
