Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brændetyven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
91
Herren evig, ikke ud — for jeg vil saa gerne
med dem i Krigen!«
Han sukkede og saa længe efter Colbjørnsens
Folk, lyttede ogsaa efter deres hendøende Skridt i
Naaleskoven.
Nogle Timer senere, da Mørket faldt, hørte en
heftig Geværild i den Retning, hvor Mændene var
forsvunden. Lyden drog sig nærmere ned mod
Passet; kort efter saas de samme Folk, der om
Formiddagen drog mod Svensken, skyndsomst
springe fra Træ til Træ, idet de søgte Dækning
for at affyre Bøsserne og ile videre. En Trop af
Kong Carls Ryttere kom til Syne i Hulvejen; de
res Karabiner lyste i Maaneskinnet, der sitrende
gled ned mellem Træernes Stammer. Pludselig
gjorde den fjendtlige Trop Holdt. Midt i det
snævre Pas skimtedes i Tusmørket en mørk Masse.
Øverst paa denne stod Klokkerens og Bjørnstads
brede Skikkelser med Bøssen i Haanden. — Det
var en saakaldet Hærbraade, en Forskansning, be
staaende af fældede Træstammer, hvis afhugne,
tilspidsede Grene blev lagt mod Fj enden og saa
ledes frembød en Hindring, vanskelig at overvinde,
naar de norske sikre Skytter laa paa Vagt bag
Stammerne og sendte de fremtrængende en dræbende
lid i Møde.
Bjørnstad og hans Folk havde reist denne For
hugning i Passet, hvor Vejen var smallest, og hvor
Fjenden paa Grund af Klippevæggen og den høje
Sne langs Siderne blot kunde ride to Mand ved
hinandens Side. Det var til denne Forhugning, at
Bjørnstad og hans Folk om Morgenen fældede Træer,
vel vidende, at Svensken tidligere eller senere maatte
frem gennem Passet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
