Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Fugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
101
stundesløse Minutviser udstykkede ikke heroppe Ti
den i mange Brøkdele, hvoraf hver enkelt i Civilisa
tionens Brug kan sønderlemme Livet.
Lidt efter skød Jørgen sit Arbejde fra sig og
stirrede med et Suk op mod den svingende Uro
under Loftet. Hans milde og fredsommelige Ansigt
havde et sørgmodigt Præg. Han hentede Violinen,
der hang paa Væggen ved Siden af Skorstenen, og
stemte Strengene.
Olaug saa paa ham med et forskræmt Blik.
»Aah nej, ikke i Aften!« bad hun og strøg sit
krusede Haar tilbage fra Panden.
»Er det Svensken, du er bange for?« spurgte han.
»Fjenden er langt over Fjeldet«.
»Det er ikke Svensken, jeg frygter«, svarede
hun og lagde sin Haand over Violinen. »Du gør
Synd i at spille, som du gør, Jørgen; du maner
Aander med dit Spil. Den døde skal have Fred i
Graven; hun fik ikke meget af den, mens hun
levede«.
»Hvad mener du, 01aug?« spurgte Jørgen heftigt.
»Jeg saa i Nat Mormor hermde, lyslevende,
som jeg ser dig, derhenne ved Væggen Maanen
skinnede som i Aften gennem Glasruden; jeg laa
og saa paa din Fedel. Pludselig gled noget hvidt
frem fra Maanelyset hen mellem mig og Væggen;
lidt efter saa jeg grant, det var hende, mens hun
bøjede sig over din Buestreng og kyssede den,
nøjagtig som hun gjorde den Dag, du sidst be
søgte hende i Fjor. Da holdt hun din Bue til
sine Læber, hviskede længe og velsignede den.
Det var, som om hun aandede sin store Kærlig
hed ind i din Fedel. Og saa da du siden bød
os Farvel «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
