- Project Runeberg -  Bjørneæt : nationalhistorisk Roman /
122

(1898) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen, Gudmund Hentze
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

122
Den vittige Trompeter Mårsson mødte med et Knippe
Klipfisk paa Maven, han gik og bladede deri og
klaprede op med det, alt mens han puttede salte
Stumper Fisk i Munden paa sig selv og Kam
meraterne for at kunne drikke saa meget mere af
Hjcrtens Begær.
»Jeg ved, hvor der ligger en Pigelil og venter
paa mig«, raabte Vagtmesteren, der sad for Bord
enden og tømte det fjerde Krus i den samme Stue,
hvor Mand og Hustru nylig havde udvekslet deres
Livs Indhold. »Brystet hendes er højt, Midjen er
slank som en Dalkulles, Tænderne — hu hej! —
hvide og skarpe, som om de lystede at bide i svensk
Kød! Spring nogle af jer over i Genbohuset paa
Skrænten hist og træk hende af Dynerne. Du der,
Sven Månsson, og to Mand til at bære hende her
over, men vogt jer — Vagtmester har Førsteretten,
forstaar I?«
Et Bifaldsraab besvarede denne Tiltale. De tre
Soldater begav sig ud for at finde Vejen over til
Ulles Hus paa den modsatte Side af Kløften. Lidt
efter vendte de tilbage. De havde fundet Hytten
tom; men de medbragte en Stige.
De sidste Dages Strabadser, som de svenske Sol
dater havde maattet udstaa i Sneskovene under aaben
Himmel gjorde Mosten uimodstaaelig; dens Virknin
ger udeblev ikke. Vagtmesterens Kinder glødede,
da han rej ste sig fra Bordenden, og hans Øjne havde
en dyrisk Glans, idet han udbrød:
»Nu til vor Gerning, svenske Soldater. Vel har
Kongen forbudt os at brænde og slaa ihjel; men vore
Kammeraters Lig heroppe raaber om Hævn. Vi dra
ger itøke herfrå, før Bondens og hans Folks Hoveder
ligger her paa Tinfadet«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorneat/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free