Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
hovede Drage, som faar ti nye Hoveder for hvert et,
man slaar ned. Dette her er Landets Fjende«.
»Og saa trængte Morbror til at lufte sig en lille
Smule, det er saa ligefremt«, mente Jørgen.
Bjørnstad lyttede foroverbøjet. En klirrende Lyd
som af ituslaaede Ruder naaede op til ham. Han
skottede hen til Hustruen, der sad følesløs for alt
omkring sig, grebet af en stor Rædsel, og traadte
nærmere til Jørgen.
»Dersom noget skulde hændes mig, som nok er
muligt i den anstundende Krig, eftersom jeg er til
Sinds at vove Livet, hvor Fare byder sig til, saa
tag dig af Mari der — jeg har dyb Agtelse for hende.
— Hører du, Mari?« udbrød Bjørnstad med blød
Røst. »Kom lidt herhen. — Jeg har den dybeste
Agtelse for dig — lad det være mit sidste Ord til
dig her paa Jorden — og højere kan en Kvinde
ikke bringe det til«.
Bjørnstad slyngede Armen om Hustruen, der
lydig og villieløs nærmede sig.
Hun fo’r sammen, forvildet, men med et Smil, der
bad om Undskyldning for den Rædsel, der bragte
hende til at sitre.
»Tak!« hviskede hun. »Men de mange døde, de
mange døde dernede i Storstuen? Hvad skal der
nu blive af os og af Halvor?«
»Der ser du vor Himmelstige«, sagde Bjørnstad
og pegede leende paa Stigen op til Tåget. »Om lidt
gaar det opad, du«.
Jørgen saa sig om. Han aabnede Laaget paa en
stor Kiste, såtte den over Ende, saa den dannede et
Skab, førte den skælvende Mari derind og skød
Døren paa Klem.
Bjørnstad nikkede bifaldende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
