Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
ber kunde staa hos hinanden, hvilket sker med utro
lig Hastighed, ligesom mange Pustere kunde puste
dem op i Vejret, hvorefter de hastigen stiger ned
igen og bliver ganske borte og igen paa et andet
Sted optændes. Samme Nordlys forsvinder, saa
snart det begynder at dages,
Hvorfra dette Lys kommer synes meget under
ligt, efterdi det ikke kan være nogen Refleks af So
lens eller Maanens Lys; man kan ikke heller vide,
om under Nordpolen skulde findes saa store Ild-
Bjerge, at Flammerne deraf kunde lyse mod Isbjer
gene og derfrå give en Refleks i Luften og Skyerne.
Det synes ikke urimeligt, at en Jernmaterie,
formedelst flammende Ildbjerge, har sin Aabning
under Nordpolen og saa rigelig imprægnerer Luf
ten, at Magneten finder deraf sin Føde og Ve
derkvægelse,
Dog, lad det nu være, at under Polen findes
brændende Ildbjerge, saa kunde man endnu tvivle,
om Nordlyset deraf kunde foraarsages, uden man
vilde sige, at der kan være dybe Dale mellem Is
bjergene, mellem hvilke Luften trænges tilsammen
og deraf, som en Puster af et Hui, puster de illumi
nerede Skyer langt op i Vejret eller og, at Refleksen
af de opstigende Flammer og deres hastige Bevægel
ser sig i Skyerne præsenterer ligesom i et Spejl, i
hvilket man ser ikke alene de reflekterede Lys og
Straaler, men og deres Bevægelser.
Af disse Konjunkturer og Gisninger kan en
hver tåge saa meget af, som han lyster, efterdi
man derom ikke har eller kan have nogen vis
Erfarenhed«.
— Bjørnstad og Jørgen laa tavse og udstrakte
paa Trætaget, der vendte mod Afgrunden, og var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
