Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visen - Spionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Men længst tilbage stod en slank Pigeskikkelse.
Hun havde i Dødsangest bævende lyttet til Violinens
Toner, — havde længst forstaaet, at han derovre
spillede den store Lidenskabs Fest og Frelse ind i
hendes Sjæl.
Bjørnstad rejste sig med et Suk.
»Saa vender vi tilbage til den gråa Aldaglighed«,
sagde han. »Men tilstaa, Fedelspiller: da du spil
lede din Moders Vuggevise, saa troede ogsaa du,
at det stundede mod den store Hvile?«
»Le ikke, spot ikke, Morbror«, jublede Jørgen og
pegede opad med Buen. »Da jeg spillede den Vise,
troede jeg saa fast, vi vilde blive hjulpet. Der er
helligt Trylleri ved den. Hver Gang jeg spiller den
Sang i Nød og Betryk, saa lyser det op, og jeg bliver
hjulpet, — for saa er Mor med, skal jeg sige dig«.
Det var paa den Tid, da Lys og Mørke brødes.
Morgentaagen bølgede mellem de rimfrosne Grene.
Da den lettede, og Solen sejrrig brød igennem, laa
ifølge et Øjenvidnes trykte Beretning fem svenske
Seldater paa Bjørnstads Tag, »cg de glemte at gaa
ned siden«.
Spionen.
Næste Morgen laa Svendsen Bakke oppe i en
muret Fordybning paa Udsigtsbjerget oven for sin
Gaard, Bakke. Herfrå, kunde han holde Øje med
den svenske Grænse og tillige se Hjemmet nede ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
