Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Klokkeren var standset; han foldede sine Hæn
der og sænkede Hovedet. For ham var Andagts
timen følt og sand mellem Fj ender som i hans egen
Kirke. Halvor gjorde ligesom han saa Morbroderen
gøre; men hans Blik fløj uroligt og nysgerrigt frem
cg tilbage over de fjendtlige Grupper, og han kom
til at sige: »helliget vorde mit Navn« i Stedet for
»dit Navn«, medens han fremsagde Fadervor.
Lidt senere traadte Bakke og Bjørnstads Søn
ind i Svenskernes Lejrkreds. Der var rundt om
rejst Telte og Hytter af Grangrene; uden om Lejren
stod Rustvogne, Feltskyts og Rytteriets Heste; hist
og her laa henslængt paa Sneen Gryder, Økser, kort
sagt, det Virvar herskede, som var ejendommeligt
for hine Tiders fremrykkende Armeer. En dæmpet
Summen fyldte Luften under Fyrretræerne, hvis
Kroner denne Aften tav. Klokkeren skred uforsagt
fremad; de udstillede Forposter ved Vejen havde
ikke bemærket de to Mænd, der traadte frem fra
Skovtykningen.
»Hvem der?« raabte nogle Soldater og sprang
op fra Varmebaalet.
»En ringe Købmand, som agter at slaa en Han
del af om et og andet i Kong Carls Lejr«, svarede
Klokkeren og standsede.
»Grib og undersøg dem!« befalede Underofficeren.
Et Par Soldater udførte Befalingen, men fandt
intet mistænkeligt.
»Jeg har et Par forsvarlige Kravestøvler; vil I
ikke ogsaa se dem efter?« spurgte Halvor enfoldig.
I samme Nu var Klokkeren og Drengen omrin
get af vejrbidte, forfrosne, svenske Krigere; de op
strøgne Knebelsbarter, de arrede Ansigter og op
svulmede Hænder bød velkommen. Underofficeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
