Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et falsk Signal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
»Kom frem, i Djævels Skind og Ben!« befalede
han, »at vi kan faa dig hængt op paa en Jernkrog og
svedet over Baalet«.
Da ingen svarede, steg ogsaa den anden Rytter
af Hesten. De stillede sig hver paa sin Side af den
smalle Aabning og jog deres Sværd ind under Ste
nen i forskellig Retning. Et hæst og gennemtræn
gende Skrig lød indefra.
»Der ramte jeg nok i Braden«, bemærkede den
ene Rytter koldsindigt og sendte endnu et eftertryk
keligt Dobbeltstød i samme Retning.
Skriget inde fra Hulen gik over til en langtruk
ken Hylen, som forstærkedes under Kaardestødet,
indtil det pludselig døde hen i en smertefuld Rallen.
»Nu tuder han nok sin egen Retræte«, ytrede
Månsson. »Ærlighed byder at tilstaa, at Nordmænd
har et mærkeligt Geni for Musik«.
Han skød til Afsked sin Pistol af ind i Hulen i
Retning af Klageskriget, der da pludselig forstum
mede, steg igen til Hest med sin Kammerat og saa
ud over Sletten.
De andre Ryttere vendte tilbage fra Skovbrynet
med uforrettet Sag, Klokkeren var, begunstiget af
Tusmørket, Klippeblokke og uvej somme Stier,
sluppet ind i Skoven, hvor enhver Forfølgelse til
Hest vilde være frugtesløs. Med Eder og dybtfølte
Forsikringer om, at Norge var det mest genstridige
og rebelske Land, de havde kriget i, red Troppen
tilbage til Lejren.
Inde i Klippeaabningen var Dødsskriget forstum
met. En dyb Stilhed sænkede sig atter over Egnen.
Lidt senere kom en mørk Skikkelse til Syne,
der forsigtig bevægede sig frem fra Skjul til Skjul
og standsede foran Stendyssen. Manden bukkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
