Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klokkeren fra Id
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
hende og Børn drev nu Husbonden fra hendes Side.
I hendes Bryst lød blot en Tone, blød og vibre
rande; Livet, Lykken, hans Følelse paakaldte denne
ene Tone tusinde Gange stærkere nu i Skilsmis
sens Time, end da hun gik sorgløs derhjemme i
de lyse Dage.
Ja vist, man kan gaa ved hinandens Side og dog
være skilt ved Bjerge og Dale, og Hav og Land være
os imellem, og vi gaar alligevel Side om Side.
Kirkedøren blev pludselig revet op; en Fylde af
Lys og Blæst strøg ind over de forsamlede.
Bjørnstad blev synlig i Døraabningen mørk og
bred, ved hans Side Halvor, rank som et Granspir,
rødmcsset, kæk og svulmende af de foregaaende Da
ges Bedrifter. Efter Bjørnstad fulgte hans Skov
hugstmænd, seks sværlemmede Karle, alle med kort
skaftede, blankslebne Økser i Bæltet,
iført Faareskindskofter og laadne Huer.
B’ørnstad gik op ad Kirkegulvet uden at se til
nogen af Siderne eller tilsyneladende at bemærke,
at Mændene i Kirkestolene rykkede nærmere og
spærrende mod Stcldørene. Et Sted strakte en Arm
sig ud og skød med et Smæld Slaaen for Døren, en
bred Ryg lænede sig afvisende mod den anden, me
dens Bjørnstad rolig og værdig gik op mod Alteret
og blev staaende negle Skridt foran den øverste Stol
lige over for Prædikestolen.
Saa begyndte Kirkeklokken at lyde over de for
samledes Hoveder, langsomt og højtideligt. Ekkoet
svarede ude fra Skoven. Klokkeren fra Id svang
sin kære Malmknebel, højere og hø; ere steg Klan
gen; det var, sem om en Forudanelse om nær
fcrestaaende Dødsstilhed laante ham dybere og
mere levende Toner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
