Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klokkeren fra Id
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Lige over for ham stod Colbjørnsen, den pligt
opfyldende, regeringstro Samfundsborger, en Grund
piile for det bestaaende, et forædlet Udslag af For
fædrenes Overlevering. Hans Øjne hvilede ufra
vendt og tankefulde paa Bjørnstad, medens denne
talte. Hvad tænkte han?
Ole Svendsen saas ved Colbjørnsens Side; og
saa hans Blik hvilede sorgfuldt paa Svogerens
furede Ansigt. — Her stod nu disse tre fædre
landssindede Mænd, saa ulige i Sind og Ansku
elser, der hver især søgte at tjene sit Land med
saa vidt forskellige Midler. Klokkerens dybe Tro
paa Bønnens Magt gød Fred i hans Sjæl og Kraft
i hans Arm; han fandt alene Lykkens Tilfreds
stillelse i at give sig hen for Hjemmets Sag
uden at overveje; han forstod ikke Svogerens for
drende Retsfølelse eller den Udsæd, han søgte at
kaste i Fremtidens Skød.
Han rystede sørgmodig paa Hovedet og hviskede
frem for sig:
»Nu brister de sidste Baand — stakkels Mari —
de knyttes vist aldrig mere sammen»,
Hvem af disse Fædrelandsvenner havde Ret?
De to, der støttede og foregik deres Folk med et
lysende Forbillede til at fremme og opretholde det
bestaaende, eller han, der gik forud for sin Tid
og rykkede op med Rode for at rydde Pladsen for
det nye?
Klokkeren gik hen til Bjørnstad.
»Hvad vil du her i Dag?« spurgte han bebrej
dende; »du vidste jo, at du ikke kan høre os til«.
»Høre jer til?« udbrød Bjørnstad. »Nej, jeg
har for længe siden sagt mig fri fra jer alle; jeg vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
