Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klokkeren fra Id
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
»Nu af Sted!« raabte Colbjørnsen. »Gud være
med eder alle!«
Folkene samledes tinder deres forskellige Befa
lingsmænd. Klokkeren udvalgte nogle Mænd, der
iblandt den rige Gaardejer Joen Brønnelsen Bjørn
stad, der var langt ude beslægtet med Halvor, og gav
ham det Hverv at naa op til Enningdalbroen, for ved
en omgaaende Bevægelse at afskære Fjenden Til
bagetoget, nåar han og hans Mænd angreb Rytteriet
forfra. Halvor og hans Folk skulde følge med dette
Parti. Idet Mændene traadte under Vaaben og for
lod Kirkegaarden, kaldte Ole Svendsen Jørgen og
nogle andre Bønder hen til sig.
»Pas mig lidt paa den Dreng«, sagde han; »han
er for ung og fremfusende. Hænder der ham no
get, saa rammer Døden hans Moder. — Du, Jør
gen«, føjede han hviskende til og saa hen til sin
Hustru: »det bæres mig for i sære Drømme, at min
Dagsgerning hermed er til Ende, og at Klokken der
oppe snart ringer mig herfrå. Bliv da mine der
hjemme en trofast Støtte — ogsaa Mari. Saa du
hende, da hun fulgte Manden og forlod Sønnen?
Bjørnstad og hun kan vel trænge til Hjælp«.
Jørgen trykkede Ole Svendsens Haand. Dermed
var den Klokkers Testamente gjort.
Idet Ole Svendsen gik hen mod Udgangen, traadte
hans Hustru frem fra deres lille Søns Gravsted og
sagde med bævende Stemme:
»Dit Liv hører mange til, Ole Svendsen, din Grav
deler jeg med dig alene«.
Mand og Hustru sank et Øjeblik til hinandens
Bryst. Saa skiltes de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
