Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ole Svendsens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Pinsefest her midt paa bare Fj eldet, lille Bakke«,
sagde han haanligt.
Aftenen var blevet tung og taaget, efterhaanden
som Mørket skred frem. Nede fra Møllen i Skov
hulvejen lyste det op til Korsstien, hvor de to
Mænd stod i Blæsten. En Hund gøede nede i Da
len. Larmen af de bortdragendes Skridt tabte
sig inde i Skoven.
Klokkeren forblev tavs, til den sidste Lyd var
hendøet.
»Nu os to!« sagde han og spændte sin Pistol.
»Skyder du, vender vore Folk tilbage, og du er
dødsens. Betænk dig; du er i min Haand. Din
Sjæl mægter jeg ikke at redde; dit Liv vil jeg skaane
for din Slægts Skyld«.
»Og I vil ikke gøre mig Fortræd med det, I har
luret jer til om mig?« spurgte Daniel usikker,
»Hæderlige Folk plejer at stole paa mit Ord. —
Hurtig — dine Vaaben!«
Daniel rakte dem modvillig fra sig.
»Hvad har I nu for med jert eget næstkødelige
Søskendebarn?« spurgte han klynkende.
»Du skal i Nat sove i Møllen dernede og kan
drikke saa mange Kander Mjød, du lyster, for de
Penge, den svenske Vagtmester nys gav dig for at
forraade vor Plan«.
»Ved I nu ogsaa det!« udbrød Skipperen og
spærrede Øjnene op. »Det var som Djævels!«
Bakke bød ham gaa foran ned ad Stien til Møl
lerens Hus.
»Jeg bringer dig en Fange«, sagde Klokkeren
og traadte ind i Køkkenet, hvor Mand og Kone og
Børn sad nedslaaede og lyttede til Øksehuggene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
