Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stormuglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
op over Bolværket med en skibbrudden i Armene,
lægge ham varsomt paa Bryggen og forsvinde igen i
det sydende Hav. Derfor kaldte Haldenserne ham
»Stormuglen«; de nærede en overtroisk Frygt for
den ensomme gamle.
Dagen efter saadan en Stormnat lagde man blot
Mærke til, at Flaget hang paa halv Stang, det vil
sige paa en Stump Mastetræ, der var reist som Sø
mærke yderst paa Pynten, hvor Hytten laa. Enkelte
vejfarende vidste da at fortælle, at der var strøet
Buksbom uden for Husets Dør, medens den tomme
Stue indenfor var pyntet som til Ligfest med bræn
dende Vokslys, og en rusten og skælvende Stemme
sång Salmer dertil.
xStormuglen tuder til Lig«, sagde de og skyndte
sig bort.
Der lød dæmpede Aareslag, en fuldt låstet Baad
gled i Skumringen om Pynten. Lidt efter skurede
den ind over Strandens Stenbund, og Skipper Da
niel sprang i Land, fortøjede Jollen og begyndte
Udlosningen. Hans Last bestod af Husgeraad og
Fødevarer af al Slags, Klæder og Pelsværk, Vin
fustager og Sølvtøj.
Fiskeren gik ned til Baaden.
»Guds Fred og god Kvæld!« bød Daniel. »I
kan tro, det kneb at komme helskindet i Land;
Svensken sidder derovre paa Knivsø og holder
skarpt Udkig. Har I ellers fornummet noget til
ham i Dag?«
»Nej, kun til Frederikshaldfolket; de var herovre
i Gaar og tog min Ko og alt det Kvæg de kunde
overkomme, Geden lod de mig beholde; den giver
mig Mælk nok«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
