Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stormuglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
»Jeg mener for vist, du har en Søn endnu«,
sagde Halvor.
»Faster Ellen har to Sønner!« udbrød en dyb og
alvorlig Røst.
Den gamle vendte sig og saa i Maanelyset en høj
og bredskuldret Skikkelse, som übemærket havde
været Vidne til dette Optrin. Jørgen Halvorsen
traadte frem og greb Fasterens Haand.
»Jeg er din Søster Ulles Søn«, sagde han.
Der hvilede et sørgmodigt Alvor over hans
smukke og mandige Træk, medens han ufravendt og
sørgende saa ind i den gamles dirrende Træk.
»Faster har Pinedød tre Sønneker!« forsikrede
Daniel og trængte sin brede Sømandsskikkelse frem
mellem de andre. »Sikken en Familie, du her har
faaet — naada!«
Der lød et skarpt Maageskrig oppe fra Land. I
det samme blussede en Straaild i Vejret nede paa
Stranden. Signalet gentoges. Halvor sprang i Vej
ret og saa ud over mod den glinsende Havflade.
»Derude kommer Colbjørnsens brogede Karle!«
raabte han og pegede over mod Bratø.
Et mærkeligt Syn viste sig ude paa Fjorden.
En seksten Alen bred Bygning, der nærmest lig
nede et Hus med et fladt Tag, kom -glidende
frem af Skyggen under Øen og nærmede sig Vig
siden. Smaa, sorte Prikker i glinsende Bølgestri
ber laa strøede omkring denne Bygning, og da
den kom nærmere, bemærkedes taktfaste Aare
slag fra mange mindre Fartøjer, der varpede
Kæmpen i Land.
Det var den historiske Skydepram, som Frede
rikshalds Borgere for egen Bekostning havde byg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
