Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skændselsbarnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
ler, Olaugs hemmelige Kæreste, nede ved Elven.
Hun stod gemt under en Hyldebusk; Blomsterne
hang ned om hendes blege Kinder, og Floden bob
lede om hendes smaa Fødder. Jeg laa og lurede.
Saa gled han frem i sin Baad og spillede og dirre
lirede, og jeg saa Taarerne strømme ned over hen
des Ansigt. Jeg sprang frem og vilde kysse hende
lige paa Trutten; men den stridige Tingest hvinede,
og saa kom han i Land og bankede mig læster
ligt igennem. — Mutter, der er sket en græsselig
Ulykke i Familien«.
»Kald Olaug herop!« udbrød Ulle og trommede
med Fingrene i Bordpladen.
Lidt efter traadte Olaug ind i Stuen. Hun var
blegere og syntes højere siden hin Vinteraften oppe
i Fjeldhytten. De store, blåa Øjne saa alvorligt fra
den ene til den anden, medens hun stille og rank
blev staaende indenfor Døren.
»Hvad maa jeg høre om dig!« udbrød Ulle hid
sig og traadte imod den unge Pige. »Din retfær
dige Kæreste for Gud og Mennesker lader du din
Boler håane, letfærdige Tingest. Du holder Stævne
møder og lader Grisen æde Kaspers Æble! — Endnu
denne Nat falder du til Føje og staar ikke din egen
Lykke i Vejen«.
»Lykke!« sagde Olaug og saa Moderen alvorligt
i Øjnene. »Lykken, det er Blomster, som brister
frem af Foraarsj orden, det er Gurus Kyllinger, som
kløver Ægget, det er Vinden derhjemme i Furu
skoven, Elven, der risler som Musik, — Lykken er
derhjemme, — min eneste Lykke!« Olaug knugede
Hænderne mod Brystet.
»Moder, Moder — din enbaarne Søn faar en
[6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
