Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skændselsbarnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
idet hun tog Afsked; »den sluttes i Ærbarhed, af
Pligt og en Moders ømme Cpofrelse og Selvfornæg
telse og Gudsfrygt«.
Anea fremramsede salvelsesfuldt denne Lektie,
som om hun falbød til daglig disse skønne Egenska
ber tillige med det varme Brød i Bagerboden.
Da de unge blev alene, traadte Kasper, hvis røde
Ansigt skinnede og blussede, hen til Olaug. Han
drog den blåa Kofte med de blanke Knapper af og
tørrede sin dampende Pande med Skjorteærmet. Saa
fremtog han en Lugtebøsse af sin Bukselomme og
stak den hen til den unge Pige.
»Du skal komme til at klæde dig i Fløjls Mantel
og burgundisk Klæde, i den allerdyreste Stads, mit
rare, lille Lam!« forsikrede han, »naar du nu vil gøre
mig til Villie og blive min Hustru — du ved da nok,
hvorfor vore kærlige Forældre har lukket os inde
sammen her? — Kom nu, lille Olaug, og giv mig et
Trykkys og se ikke saa vrippen ud, saa skal jeg bilde
Mutter ind, at du har givet dig«.
Kasper lagde kælent Hovedet paa Siden og pli
rede med Øjnene.
Olaug veg tilbage mod Vinduet. Hun var ligbleg;
hendes Øjne flammede, idet hun stødte Glasruden op
cg sagde med lav Røst:
»Hør nu mit sidste Ord, Kasper Høyer: før sprin
ger jeg ud af Vinduet her end bøjer mig for eders
Villie- Jeg hører andetsteds hjemme og kvæles i
jeres Bylarm. Jeg elsker en anden; hans er hver
vaagen Tanke, hver Længsel, hvert Haab, jeg ejer;
ham tilhører jeg.. Bød han mig følge sig gennem lid,
i Døden, jeg fulgte ham alene — hører I? — ham
fulgte jeg uden Lysning, edér aldrig, om de saa lader
lyse for os to alle Aar til Ende«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
