Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skændselsbarnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Villie og holde Bryllup i Nat; det er jo derfor, jeg
er kommet, min eneste, søde Rosenblomme! — saa
bliver du nødt til at sige Ja for Alteret paa Søndag,
og saa er den Sag klappet og klar«.
Olaug klyngede sig til Vinduesposten.
»Et Skridt endnu, Kasper Høyer, og I driver mig
i Døden!« udbrød hun med lysende Øjne og bøjede
sig ud over Gaden.
Kasper sprang lynsnart ind paa den unge Pige og
slyngede Armene om hende. Han var en Kæmpe;
med et Ryk rev han hende til sig og knugede hende
fast mod sit Bryst. Olaugs Kræfter svigtede; hun
følte hans hede Aande paa sin Hals. Et vildt dyrisk
Udtryk lyste i hans vandblaa Øjne.
»Djævleunge!« hviskede han. »I to Maaneder har
du drillet og trodset — nu er du min! Hvad der
maa ske, skal ske«.
Olaug udstødte et højt og klagende Skrig. Det
lød ud i Sommernatten over de spidse Hustage,
et haabløst Klageskrig, en Bøn om Hjælp, der
pludselig gentoges som af hundrede Struber nede
paa Torvet.
Først enkelte springende, klaprende Trin hen
over Stenbroen, saa mange; først enkelte aandeløst
fremstødte Raab: »Svenskerne — Svenskerne!« saa
mange. Skrigene tiltog, fordelte sig ind i alle Smø
ger, Afkroge: »Svensken er over os!« saa et lyd
løst Øjeblik. Døre reves op, Vinduer, natklædte
Mennesker sprang frem, raabte, fik Svar, forsvandt.
Et Minut senere strømmede det ned ad Gaden,
derud, hvor Geværskud begyndte at lyde — ingen
bort fra Faren, alle frem imod den, — Øjeblikket, det
frygtede, det, hvorpaa man i Maaneder havde ventet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
