Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ildskriften læses endnu paa Krønikens evige Tavler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
han og strakte Hænderne mod hende. »Om jeg nu
havde ti Liv, saa var de dine alle, jeg kan ikke
slaa et eneste af. — Bliv her, Maaske du fra Hæn
gebirken derhenne om lidt skal se mig kæmpe, for
det er Bryggebatteriet her udenfor og Prammen der
og Broen, nu hele Kampen staar om. — Farvel,
Olaug. Min Kærlighed til dig sidder plantet i mit
Hjerte. — Nu ved du det hele«,
Halvor sprang mod Porten. Livsmodet gryede i
ham som Østens Morgenrøde over Æblehaven; hans
fagreste Blomst var nu derinde.
Han vendte endnu en Gang tilbage og sagde:
»01aug, du passer saa godt til mig. Min Lykke
er den stolteste paa alle vore Fjelde, Om Gud vil,
saa finder jeg dig her igen, du søde Veninde«.
Han ilede ud og stængede Porten. Olaug stod
alene tilbage; Mødet med Halvor gengav hende Mod
og Kraft. Skydningen tog til tæt neden for Muren,
de lysende Kugler fløj som osende Stjerneskud over
hendes Hoved. Kong Carl ledede i egen Person
Arbejdet ved Istandsættelsen af Broen. General
major Delwig meldte ham, at Prammens Kanoner
nedmejede de svenske Soldater under Arbejdet.
»Saa flere Folk ud og tag fat, hvor de andre
falder«, svarede Kongen.
»Majestæt, Folkene er dødstrætte, og Plankerne
slipper op«.
»Saa maa Soldaternes Lig gøre Strø. Broen skal
være færdig inden Solopgang«, befalede Kong Carl
og kommanderede en ny Afdeling Soldater frem
til Storm af Bryggebatteriet for med dets erobrede
Kanoner at bringe Prammen til Tavshed.
Olaug blev med bankende Hjerte fra sit Skjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
