Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Sangens Omkvæd blev sunget under stormende
Bifald og Brægen. Det var saaledes, at Månsson
højtideligholdt sin Plejefader Eriksons Gravøl.
Oven over Soldaterne mellem Bjælkeloftets Røg
skyer flagrede den opskræmte Papegøje. Pludselig
lød dens skingrende Latter: »Svensken skyderr —
snyderr!«, dens nye Visdom, indprentet det lære
nemme Dyr af Husets gamle Stamgæster i sidste
Maaneders spændende Forventningstid.
Kong Carl havde virkelig tåget Ophold i Raad
mand Walcks anselige Købmandsgaard. Idet han
traadte ind i Forstuen, nejede Ulle Halvorsen mod
Jorden, endnu indsvøbt i sit røde Sjal, med Ar
mene korslagt over Brystet og med sit blideste Vel
komstsmil.
Carl den Tolvte tilkastede hende et forundret
og forskende Blik, idet han hilste med Haanden.
Hans lange Sabel slæbte imod Trinene, idet han
steg op ad Trappen og af sine to Pager lystes ind
i Storstuen.
»Herre Jesus, jeg fik et Blik!« raabte Jomfru Ulle
daanende. »Først i dette Øjeblik føler jeg, at jeg er
Kvinde. Han kommer jo som selve Guds Søn fra
Himmerig ned til os i dette Fattighul!«
»Ogsaa jeg saa det kongelige Øje«, forsikrede
Anea Høyer, som havde søgt Beskyttelse i Raad
mandsgaarden.
»I svære Bagerenke?« sagde Ulle medlidende,
/>Nej, det var mit sorte Håar, min slanke Figur og
min nye Broche, som Helten bemærkede«. —
Inde i den høje Bjælkeloftsstue med blomstrede
Hynder paa Bænkene langs Væggenes udskaarne
Træværk med sindrige Indskrifter over Døre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
