Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Vinduerne med et Brag, der lod Huset ryste i sine
Grundvolde. Alle udstødte et skarpt Hvin og sank
i Knæ.
»Uh, det Rak!« stønnede hun og krummede Fin
grene paa de oprakte Hænder. »Det ender med, at
de elendige gør en Ulykke paa os alle«.
Kongen bukkede med sin sædvanlige udsøgte
Høflighed mod Kvindekønnet og gik nogle Skridt
baglængs mod Døren; han ansaa det som be
kendt for stødende og uhøfligt at vende en Kvinde
Ryggen.
Ulle ilede mod Bordet, greb den Gaffel, hvormed
Kongen havde spist, og gemte den ved sin nøgne,
runkne Barm.
Carl den Tolvte traadte hen til det aabne Vin
due. Lige overfor i Colbjørnsens Hus stod en
ung, blond Kvinde. Det var Kaptajn Peders Sø
ster Marie, som bestyrede hans Hus, en modig og
kløgtig Pige og værdig Medbeilerinde til Søsteren,
Anna Colbjørnsens Ry som tapper Kvinde. Da
Marie blev Kong Carl var, tog hun sig den Dri
stighed at hilse og over Gaden at bede ham om,
at hun ingen Molest skulde ske, siden hun var
alene med en liden Dreng i Gaarden. Kongen be
falede straks en Underofficer med fire Mand at
være hos hende til Vagt, hvilke gjorde sig saa til
gode i Vinkælderen, at de faldt i Søvn og siden
brændte med Huset under Byens Brand. Kongen
spurgte derefter:
»Buldrer eders Kommandant deroppe altid saa
ledes med Kanonerne?«
Marie svarede: »Ikke oftere end nåar fremmede
er i Byen«.
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
