Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
»Hvem er I, gode Mænd?« spurgte Kongen.
»Hans Colbjørnsen«.
»Jens Munk«.
»Colbjørnsen, denne Stratenrøver. som uden at
være Soldat myrder og hærger i min kongelige Hær!«
udbrød Kongen og betragtede Colbiørnsen stift. »I
er begge mine Fanger«.
Kongen gik frem og tilbage, trak sit store
Værge med det forgyldte Messinghaandtag halvt
ud og stødte det haardt i Skeden igen, kneb
Læberne sammen og drog dem gentagne Gange
op under Næsen, et sikkert Kendetegn paa, at
han var vred.
»Galgen fbrtjener I for den Medfart, I har givet
mine gode Mænd«, udbrød han og vente sig pludselig
mod de to Borgere. »Jeg beholder ier som Gidsler.
Ve eder, I skal undgælde for, hvad ondt ieres By
folk bedriver mod os«.
»Naar Fjenden er i vor Rede, er hver Mand
Soldat. Vi har kun gi ort vor, Pligt, og jeg fortryder
ikke, hvad der paafølger«.
Idet Hans Colbjørnsen sagde disse Ord med sit
modige Blik fast i Kong Carls, lød et øredøvende
Brag over deres Hoveder. Med et skingrende
Hvin rev Ulle Halvorsen Døren op til det konge
lige Gemak og segnede om for Kongens Fødder.
En Bombe, dirigeret af Peder Colbiørnsen efter
Søsterens Anvisning, slog ned gennem Tåget over
det Værelse, hvor Kongen befandt sig, og blev lig
gende paa Loftet.
»Kast jer ned, alle Mand!« befalede han rolig.
Hans Colbjørnsen slog ud med sin trekan
tcde Hat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
