Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
ser, Rallen og oven over det hele Fæstningens
uafladelige Torden, — underneden Elvens Strøm
farvet rød af Blod.
Det var et Mandefald.
Tre Tusinde svenske Krigskarle brød ind i Sta
den, næppe tusind slåp levende derfrå. Blandt de
døde var flere øverstbefålende, fjorten Kaptajner og
otte og tyve Løjtnanter. Rundt i Gaderne fandtes
deres forbrændte Lig, der af Nordmændene blev
begravet paa Kirkegaarden.
Til sidst, som det sømmede sig saadan en Helt,
kom Carl den Tolvte, omgivet af en Hile Skare tro
faste Mænd, der villig gik i Døden for deres Konge.
Han seiv gik frejdig, med spænstige Skridt midt i
denne Kreds og saa sig om.
»I Morgen vender jeg tilbage og slaar min Lejr
paa Brandtomten, Far min!« udbrød han og nik
kede til sin Fange, Hans Colbjørnsen, der tillige med
Jens Munk gik i hans Nærhed.
»Vi faar at se, Deres Majestæt«, svarede Col
bjørnsen. »Nu skal jeg gaa hjem og underrette mine
Landsmænd om eders Besøg«.
Med disse Ord sprang han over Bolværket og
naaede Land, skønt han under Svømningen blev
ramt af en Kugle.
En graahaaret Kæmpe brød pludselig frem af
Sværmen, ledsaget af Jørgen Halvorsen og nogle
skindklædte Mænd, hvis bredbladede Økser gjorde
lyst omkring dem. Med ustandselig Magt trængte
den gråanede Bersærk frem gennem de Rækker,
der omgav Kong Carl; hans kortskaftede Økse hæ
vedes og sank, og hver Gang styrtede en Mand til
Jorden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
