Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løbegraven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Faskiner og grave Løbegrave ind mod Fæstningen,
samt fremslæbe Kanoner og Mørsere m. m.
Taagen laa i alle disse faresvangre Dage uigeri
nemsigtig over Landet. I det stille Vejr kunde
Byens Borgere ved Nattetid høre Fienden hugge,
raabe og være i idelig Bevægelse.
Fæstningens Garnison bestod af ca. 1200 Mand.
Ingen tvivlede om Udfaldet: Frederiksstens og Sta
dens Indtagelse af Carl den Tolvte.
Den 6te December Kl. eet var Fjenden trængt
saa vidt frem, at han inden Aften havde skudt
Breche i Gyldenløves Bastion; den Bde om Etter
middagen blev denne vigtige Stilling tåget ved Storm;
Kong Carl såtte seiv en af Stitferne mod Muren.
Dermed syntes Fæstningens Skæbne at være afgjort.
Samme Nat fortsatte Svensken at grave Løbegrave,
som han havde paabegyndt seks Dage tidligere, ind
mellem Gyldenløves og Frederiksstens Kontreskarpe
under heftigt Bombardement og Kanontorden fra
Fæstningen. De lange, mørke Nætter og Taagen
kom Fjenden til Hjælp.
Trods den tilsyneladende Seirsvished, hvormed
den svenske Hær saaledes denne Gang rykkede
frem mod sit Maal: Norges Underkastelse, herskede
der en mørk og trykket Stemning i den fjendtlige
Lejr. Utrolige Savn, Lidelser, Sult og Kulde havde
allerede bortrevet 4000 Mand af Kong Carls Armé;
langs Veje og Grøfter, i Skove og mellem Klipperne
fandtes ihjelfrosne Mennesker og Heste. Enhver for
udsaa sin egen Skæbne i døende Kammeraters, me
dens disse forgæves paakaldte Hjælp. Og hvorfor
skulde disse Lidelser gennemgaas? spurgte Solda
terne indbyrdes. Svaret lød sagte og hviskende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
