Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Faster Ellens forvitrede Skikkelse havde rettet
sig i de forløbne Aar. Øjnene lyste med bjørn
stadsk lid; en brunrød Sundhedslød over det magre
Ansigt røbede, at Livskraftens Kilde atter sprang i
hendes Bryst.
Der var nok at skaffe om i Fjeldhytten. Køer
nes Mælk stod i lange Bøtterækker paa Sæter
hylderne, Osten laa i Lager, tørrede Urteknip
per hang under Loftsbjælkerne, Faster Ellen be
sad det skarpe Blik og den lykkelige Gætte- og
Slutteevne, der gør forfaren i Lægekunst. Om Vin
teren snurrede Rokkehjulet, Ulden kartedes, varme
Sokker og Trøjer og alskens andre varme Sager laa
beredt for de trængende.
Midt i al denne Travlhed fløj Faster Ellens
Blik jævnlig forskende over til Bjørnstads høje og
vaklende Skikkelse, nåar han uddelte milde Gåver
med et Blik, der røbede, at det ikke alene var
Haanden, som gav, men Hjertet, der glædede sig
over at kunne give.
»Nu op med Panden, Broder!« lød det ofte barsk
og opmuntrende. »Han forstod den bedste Kunst,
han, som levede for en anden, levede ej sit Liv
omsonst«.
Faster Ellens Tale faldt ofte i Rim, uden at hun
egentlig seiv vidste derom.
»Bølgeskvalpet gaar i Takt, som Stormen det vil«,
sagde hun engang, da Jørgen Halvorsen gjorde
hende opmærksom derpaa.
»Kom nu og hjælp med, Broder«, sagde hun
til andre Tider i de første Aar af deres Ene
boerliv, nåar Bjørnstad i Timer lukkede sig inde
i sin Stue og sad og stirrede frem for sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
