Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
det sejge Tag, greb den anden fat, medens Min
derne lagde Opsangen til.
En Dag sad Bjørnstad sammensunken uden for
Hyttens Dør. Ellen saa gennem den Hile Rude, at
han hævede Hovedet fra Brystet og stirrede over
mod Klippevæggen. Hans Øjne udvidedes, hans
Haand strakte sig afværgende frem, medens han
rejste sig. Ellen gik ud til ham og lagde Haanden
paa Broderens Skulder.
»Du bærer paa en svar Hemmelighed, Bjørn-
sagde him. »Betro dig til mig. Naar
tvende Venner blot enes ret, gør fire Hænder
det tunge let«.
Bjørnstad syntes ikke at høre hende. Han ved
blev at stirre mod Klippevæggen med stive, skæl
vende Træk.
»Ser du Hovedet derovre paa Klippeblokken?«
hviskede han. »Hans, Kongens? Ser du hans
Øjne, de klare, kongelige? De følger mig over
alt, Dag og. Nat. — Ser du?« vedblev han og
knugede Søsterens Arm. »Ser du? Nu synker
det ene Øje tilbage dybt i Hulingen, og det andet
skyder sig frem, ned over Kinden, og stirrer herover
og lyser som lid. — Venf!«
En glødende Rødme gled over Bjørnstads Pande.
Han strakte Haanden om bag Døren, rev Bøs
sen ned fra Knagen, sigtede omhyggelig, mens
de hvide Håar klæbede sig om hans Tinding.
En Krudtsky bølgede over mod Klippestykket, og
Bjørnstad sank sammen; store Sveddraaber perlede
om hans Pande.
»Havde du tusinde Liv, Carl af Sverige, jeg tog
dem a]Je!« udbrød han med brudt Røst. »Hvad
vilde du her hos os?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
