Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Ulle. .Ja, vist bøjer jeg mig for Eder alle, I
stærke og store i Følelsen, mens jeg var saa
lille i min indbildte Manddom. — Hører du Kil
den, som siver bort derhenne gennem Mosset?«
vedblev han lidt efter. »Den risler med Liv,
Liv, der aldrig rinder ud ligesom mit eget og —
Kongens «
»Hvorfor bryder du dit Hoved med al den
Tvivi og Uro, Morbroder?« spurgte Jørgen- »Jeg
ved, at den Konge hviler dig svart paa Sinde;
men hvad Magt ligger der vel paa, om det er
dig eller mig eller en anden Nordmand, der
skød ham? Det var et Stykke fædrelandsk Ar
bejde, der maatte forrettes, for at vi kunde faa
Fred — og saa fik vi Fred, og Norge blev
frelst, og det var det, som det kom an paa.
Der er jo ikke en levende Sjæl, der spørger
efter Gerningsmanden. Jeg siger som de andre;
det var et Stykke godt norsk Arbejde, der maatte
forrettes af en Nordmand, og det blev forsvarlig
besørget. Derfor synes nu mig, at du som en
gæv norsk Mand ikke har mere Grund til at
være stolt eller bedrøvet over, hvad der skete den
Nat, end alle vi andre Nordmænd, for jeg skal
sige dig: den Bedrift hører nu os alle til: den er
Fædrelandets«.
Bjørnstad lyttede til denne enfoldige Tale, me
dens et forklaret Udtryk bredte sig over hans Træk
og han nikkede gentagne Gange.
»Ja vist, den Bedrift hører nu Fædrelandet til«,
hviskede han. »Større Maal findes ikke for nogen
Mands Bedrift, og hjulpet blev vi alle, hvem der
end fuldførte den«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
