Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
der, hvor dette Lys lukkes ind, dræbes al lyssky
Svamp og fremmes til Fuldbaarenhed hver Spire,
der fødtes til det evige.
Mens dette Omslag fandt Sted hos Bjørnstad,
og hans storttilhugne Aand i Ro og Klarhed
stærkere og stærkere higede imod som en uper
sonlig Velgerning at glide over i sit Folk, at
gaa op i dets Velfærd, gik det jævnt ned ad
Bakke med hans Kræfter. Den fordum saa mæg
tige Skikkelse laa nu oftest i Høstsolens skråa
Straaler uden for Husdøren, hvorfra han kunde
se Stien forsvinde i Dalen. Bjørnstad saa ofte
nedover med milde Øjne; oftere saa han dog
langeligt opad; han begyndte nu at længes an
desteds hen.
Den slanke Birk stod allerede bladløs ude paa
Skrænten; den havde givet Efteraarsvinden den
sidste Guldskilling, men svang lige let sine tynde
Grene for det. Det gulnede Løv var til Høst
manøvre; Vinden drev det rundt om Bjørnstad i
stedse snævrere Svingninger: højre om — venstre
om — og det kunde Eksercitsen. Efteraaret og
Hvilen var for Døren. Enebærbuskens mørke
Spids hævede sig over Lyngen som et sørgende
memento mori; tillige som et forjættende Fingerpeg
mod Himlen.
Bjørnstad skyggede med Haanden for Øjnene.
En lille Skare Mænd kom frem paa Stien nede
fra Dalen; de arbejdede sig møjsommeligt op
ad den stenede Vej. Nogle nysgerrige Geder
sprang fra Klippeblok til Klippeblok; Køernes
dybtstemte Klokker lød gennem den harpiks
svangre Højluft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
