Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
venligt og rakte Eneboeren sin Haand. »Denne
Gang kommer jeg som Udsending fra vor Stad.
Hilsen og Tak for dine heltemodige Kampe 1716,
da din tapre Søn faldt, og for din store og
uegennyttige Fædrelandskærlighed, der i Mulm og
Mørke drev dig ud for at fælde vor Fjende og
redde vort Land. Vi kalder dig en af vore bed
ste Mænd. Derfor har Borgerne i deres Raad
besluttet at overrække dig dette Diplom som Æres
borger i vor Stad«.
Bjørnstad hørte paa denne Tale, værdig og
übevægelig. Da Colbjørnsen tav, og han modtog
Diplomet med Byens store Vildmandssegl, gled et
Smil over hans Ansigt.
»Tak, I gode Mænd fra Halden«, sagde han med
mild Røst. »Hav Tak, at I kom herop til mig,
mens det dog er mig, som i Tanken mangen Gang
kom ned til eder. Jeg skylder jer jo alle Afbigt
for saa meget fra mine syge Aar — dengang jeg
var saa stærk«.
Der gled en glødende Rødme op over Bjørnstads
Ansigt, mens han traadte frem; hans krogede Skik
kelse syntes at vokse i Kraft og Sikkerhed. Han
kastede Hovedet tilbage og strakte Borgerne begge
Hænder i Møde.
»Ja, ret af Hjertet Tak, I gode Brødre, at I kom
til mig, nu, det lider mod den lange Rejse. Min
Sjæl glædes festlig ved dette Møde. — Er denne
Stund mit Livs store Opgør, da er den velkom
men. Saa hører alle, hvad jeg nu maa vidne:
Al min Kamp imod eder var Selviskhed, alle
mine Veklager over mit Lands og mit Samfunds
Usseldom var et umodent Sinds utøjlede Selv
Carit Etlar: Bjørneset. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
