Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
paa — for at vi seiv kunne ligge Senlig som
vere store Sorger derude i det svundnes blide
Maanelys. — Ja vist, I kommer til os, nåar vi
ikke længer har Brug for jer. Hvor var I henne,
da jeg trængte saa haardelig til jer Medfølelse,
da jeg var ung og blød og tillidsfuld og higede
ind til mit Folks Hjerte? — Hvem spyttes der
nu paa dernede? Hvis Sjæl pisker Verden nu
blodig? Hvem sejgpines nu under Uforstand, vaan
der sig under Haanens Svøbe? Sig, hvem tøm
mer nu Livets bitre Skaal? — En Landsmand,
tænker jeg, en Broder, en Helt, der stinges ihjel,
en Kraft større end min. Jeg blotter Hovedet
for ham og hilser ham velkommen heroppe i min
Ensomhed«.
Bjørnstad stod oprejst, mægtig og ærefrygtind
gydende. Han slyngede disse sidste Sætninger ud
med stigende Kraft. Hans Stemme rullede endnu
en Gang som en Torden mod Fjeldvæggen; den
sidste Rest af aarelang, opsamlet Bitterhed svandt
maaske bort i dette Sjælens Smerteraab. Han
strakte Haanden ud som en Seer; hans Blik luede
atter med Bjørnstadsk Kraft, medens Borgerne stod
tavse, lyttede, saa paa hinanden, nikkede og lyt
tede igen,
Foged Wexelsen alene gjorde et hemmeligt Tegn
mod sin Pande og rystede deltagende paa Hovedet,
medens Bjørnstad vedblev:
»Ja vist, jeg ser det derude i den store Ver
dens Fremskridtstaage. Ormen bugter sig endnu
dernede, almægtig, suger og vejrer og frnder og
fortærer, gror i Kræfter, i Visdom og Herlighed.
Opad, opad, bugtes det hele i Egenkærlighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
