- Project Runeberg -  Samlede værker / Første bind /
71

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - † Fru Louise Brun (30. Januar 1866)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DIGTE OG SANGE 71

vort billed møter os, hvorhen vi går...
men folket ser det ikke, ser ej op
fra arbejdstanken og fra vanegangen!
Å, væk det, løft det, lad det se sig selv!

— ti før det ejer ej sin egen ævne.

Og det gav gjænlyd! Scenens alver
frem myldret om ham, der han stod og spillte!
De tændte lamperne, de rejste grotten,
de støvet dragterne fra Holberg av
og spøkte i dem under pudderskyen, —
for op på fjællet i en sommernat
og fanget sæterjenten, mens hun sov,
og skræmte livet av den gamle frier!
De danset nissedans i tusmørk vinter
og lekte tagfat med sin egen skygge;
de dyppet hykleren i sukke-dampe,
de bant lovtrækkeren i spindeltråde;
de strødde pengene en gjærrig samlet,
de spænte føtter unda bygdepaven!
De sanket tårer den forførte gråt,
og lagde dem på alteret som perler;
De smæltet hadet i den hårdes bryst,
det fallt som regn på fiendens tørre åker;
de bant baktaleren til halen av
de ville rygter som rundt landet pisket;
beregneren som løp, hvær gang det knep,
de skjøt på havet i en åpen båt; —
men han som offrede sig selv, sit eget,
de bar mot himlen på sin glade latter.
Snart slog de tryllering om to der ælsket,
og drog dem rødmende helt frem til altret;
snart drog de skikkelser av kjæmpegrave
og lot dem skride mellem nutidsmyldret.

— Der var ej nogen som fik længer fred:
sig selv, sin dårskap, fædrelandets krav,
det heles sejer og det halves ynk,

ja troens folkemagt og tvilens slaphed
snart folket følte i sit eget billed,
da skarpt i scenelyset det blev stillet.

Men hun var kommet med! Den første tone
traf hennes bryst, og vakte tusen minner
om noget som hun aldrig hadde visst!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free