Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - † Fru Louise Brun (30. Januar 1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den første aften tæppet rullet op,
kom frem med bange skridt en hvitklædd en,
og bad om hjæmstavnsret for Norges kunst,
den unge scenekunst, — men var så rædd,
den bløte stemme skalv, og øjet svigtet;
dog ut av stemme, øjne, skikkelse og gang
klang en forjættelse i al sin blyhed;
ti hun som sagde disse første ord,
hin mørke pike med det dype øje,
se, det var henne!
Hennes kunst gik snart
i milde stråler gjænnem aftenstunden. —
I magisk blinken alve-let den lyste
på skjulte længsler og på halvgjæmt sorg;
men dæmpet, sagte. Rørte hun ved glæden,
kom samme varhed. Men vi alle følte
så rikt et væld, at hvis hun bare hadde
en ubevogtet stund det ladet stråle
i al sin inderlige mægtighed,
det hadde båret henne selv fra jorden.
Ja, hennes stille gang igjænnem livet
var ikke svakhed, men behersket styrke,
var ikke frygt, men dyp ærbødighed
for disse sjælens mægtige: — eksempel
for ædle kvinner, som for stærke mænn,
og det skal kranse hennes rene minne. —
Men det hun tidlig hadde lært sig selv,,
hun lærte andre. Når hun stod på scenen
og gav et billede av kvinnens kamp
mot råhed, hæftighed, mot villt begjær,
så, — skjønt hun brukte kun en kvinnes våben,
den tause værdighed, det fine smil,
den lette spot, den sejers-sikkre latter, —
de spillet blinkende i åndens dagskjær
og bragte sejren under silkefanen.
Hun rejste skranker om den svake kvinne
(som støtes, trænges i et halvbygd samfund),
hun opstod her og talte foran tusen
aften på aften om en kvinnes værd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
