Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Norsk sjømannssang (Ved båtstævnet i Stavanger 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE
NORSK SJØMANNSSANG
(Ved båtstævnet i Stavanger 1868)
Den norske sjømann er
et gjænnembarket folkefærd;
hvor fartøj flyte kan,
der er han første mann.
På togt og hjæmme her,
ved sund og skjær og fiskevær,
han har sin Gud i sinn
og sætter livet in.
Her er et folk i krig
for livet uavladelig —
med dyre manne-fall
i kampe uten tal.
Det som er dagligdags,
det nævnes ikke nætop straks,
og tit er ingen med
som bringe kan besked.
Men vesle fiskerbåd
har båret frem så mangen dåd
av mot og herlig kløgt,
skjønt aldrig den blev trykt.
Og mangen sjømanns liv
fik dødens krans av tang og siv,
som burde hat i gull
sit navn blant kjæmpe-kuld.
Sankt Olavs-korsets ros
ret høvde for en vestlandsk lods,
som reddet hundre mænn
og hundre om igjæn.
Og mangen liten gut,
som red på hvælvet hjæm til slut,
når far var sat ombord,
han burde hat et ord.
Dog Norges høje kyst
er landets eget moderbryst,
med næring og med gråd
ved sønners raske dåd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
