Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Til Erika Lie - † Ved Michael Sars's grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 DIGTE OG SANGE
også grønne lider,
som isammen glider
lyst og let til alle sider.
For at åbenbare
alt det fine, klare
— som i sol en nordlandsk fugleskare,
eller alle rænder,
når et nordlys brænner, —
dertil må der pike-hænder.
Dine kom og tog det;
som et gjænsyn slog det,
billed efter billed, når du jog det
op av digterånden,
hvor i længselsvånden
det lå spænt, til du gav hånden.
Snart i lette ringe
ser vi blinke, svinge
funker, som av faders lune springe;
snart vi kjænner nøje
spejlet fra det høje,
moders vemods-store øje.
Barnesjælens strænge
holde stemning længe,
så dens tro må gjænnem livet trænge
ren som tone-talen
gjænnem fæstlys-salen,
blonde mø fra Glommendalen!
f
VED MICHAEL SARS’S GRAV
Selv han søkte frem
mot et evigt hjæm,
fra det minste kryp på bunden
til hvært glimt i stjærnfcrunden,
støvets forskerånd.
— Nu gav Herren hånd.
Stille som i drøm
gled han over; øm
var naturen mot sin dyrker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
