Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - † Ved Michael Sars's grav - Til Johan Sverdrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 97
Nu Alherren sjælen styrker
på dens stjærnegang
gjænnem sfærers sang.
Alt på denne jord
harmoniers kor
i opdagelsernes stunder,
i det lilles store under,
gjænnem sjælen sang
med en evig klang.
Hvor på vakt han lå,
hundre øjne så.
Hvor årtusen sanden sanket,
hvor den minste livspuls banket,
der han gav sig ro,
stille, klok og tro.
I en dråpe vand
spejdet, fulgte han
verdenshavets liv; han sænkte
tanken, hvor den før ej tænkte . . .
Dypets gåde lå,
hvor han banket på.
Skjønne fædreland,
mange tro som han —!
med så sant og kjærligt øje,
med en sans, så fin og nøje
for det stille, små . . .
Da vi stort vil nå!
TIL JOHAN SVERDRUP
Når nætop nu min sang skal bære
dit stærke navn, det skal ej være
som fylkings-mærke i en strid;
ti gatekampen når ej hid.
Skal poesiens offerlund
for snigmord ikke fredlyst være, —
er det det ny som er i gjære,
da viger jeg i samme stund.
Da siger jeg som Ejnar før
i konge-skiftets sorg der sør,
Bjørnson: Samlede værker. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
