Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - † Ole Gabriel Ueland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 103
De alvorsfulle fjorde
i snefjæll-skyggers rund
hans barndoms tanker gjorde,
og livets dype grunn.
Når viddets sol da spilled
på fjord og fjælles sne,
det gav så højt et billed,
som nogen vilde se.
Da han til tinge møtte
og rejste bondens sag,
hvært ord en stråle fødte
i folkets unge dag.
Det kom som gammel tone,
det kom som fjæll-gjæmt sagn,
det kom med fortids krone
til slægtens pryd og gagn.
Skjønt bonde bakom plogen
og sjømann i sin båd,
han tænkte fint som nogen
i hele kongens råd.
Hans år er vidner dyre,
om at vi nok skal nå
det jævne folkestyre,
som han i ånden så.
Selv gammel, træt og svækket,
han trodde på sit værk;
den folkeånd han vækket,
blev altid mere stærk.
Han sank inunder mærke’,
og vilde længer frem, —
derfor valkyrjer stærke
bar gubben med sig hjæm.
Fra vinternattens gysning
han fæstlig ledtes in
i sagahallens lysning
mot høvdingbænkens trin.
Saa mangen gammel herre
sig rejste og gik fram,
men først av dem kong Sverre...
han var i slægt med ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
