Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Godt mot (1870) - Gamle Heltberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 109
som vred, profetisk varslet gry
bak Nordens tunge morgensky,
der skalv i lyn og torden, —
men siden blid bak hav og hæld
av sagas og av troens væld
på bondens sæd har spillet; —
nu snefjæll-hvit på nitti år
av tidens strøm tilbake får
dit eget høje billed!
Til dig så, i hvis sanger-vår
„de tusen sjøersu Finland står
og vemods-mægtig toner!
Vor stammes ånd i evig sus
går grænsevakt i sangens brus
mot Østens millioner.
Men står jeg i vor egen gård,
et stjærnebilled øjet slår
med alt sit rike under.
Det lyser: henrik Wergeland
ut over Norges bleke land
i minnets klare stunder.
GAMLE HELTBERG
Jeg gik på en liten, meget pyntelig skole,
på hvilken både kirke og stat kunde stole.
Den drejet helt stilfærdig i statsmaskineriet,
og skjønt det kunde høres på hjule-knirkeriet,
at Sjælden den smurtes av åndens talg,
så var på hine kanter slet intet valg:
vi måtte gå der, til vi blev store.
Jeg gik der også, — men læste Snorre.
De samme bøker, de selvsamme tanker,
som lærer efter lærer på kongelig forordning
i slægt efter slægt selvforsagende banker,
— og som ene skaffer lærer og lærling befordring!
De samme bøker, de selvsamme tanker,
som flinkt av hele slægten gjør en eneste én,
en fortræffelig fyr som kan stå på ett ben
og ramse hele leksen, som der slippes et anker! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
