Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Gamle Heltberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 DIGTE OG SANGE
De samme bøker, de selvsamme tanker
ifra Hammerfest til Mandal (sådan staten os sanker
i en alting og os alle konserverende forening,
hvori alle pene folk får én eneste mening!) —
de samme bøker, de selvsamme tanker
kamraterne åt; men jeg tapte appetitten,
og så længe vraket kosten, til jeg ændelig blev kvitt ’en —
og hoppede glad over hjæmmets skranker.
Hvad mig møtte på rejsen, hvad jeg tænkte derved,
hvad der steg i min sjæl på det ny-valgte sted,
hvor fremtiden lå, det jeg lader i stikken,
for at skildre hvad jeg så på „studenterfabrikken“.
Skjæggede karer, tit over de tredve,
og slukne på hvært ord, sat og trællede bredved
rejicerede kropper på sytten år,
sorgløst-galne som spurv i vår.
— Kraftige sjømænn, hvis eventyr-sinn
først drev dem av skolen i livet in,
men siden på togt med den attrå som kræver
lys av tænkningens sol over alt det som lever.
— Fallerede kjøbmænn, som stillt bak sin disk
hadde bejlet til boken, intil kreditor blev bisk
og tok varerne fra dem. Nu de læste „på lån“.
— Og ved siden dovne „løver“... det var næsten som hån!
— Unge, ærgjærrige, „norske“ jurister,
„præler“)1 og prækelystne seminarister,
kadetter med en skade på arm eller ben,
bønder hvem en skole fallt altfor sen:
her de alle vilde bryte i latinen frem
på et år eller to, — imot otte eller fem.
De hang over bænken, de lå imot væggen,
i hvært vindu sat to, én just prøvede æggen
på sin ny-slepne kniv i den blækkede pult.
Gjænnem tvenne åpne rum var det dørgende fullt.
Lang og slåpen, i halvdrøm, på ytterste linje,
sat og grunnet for sig selv Aasmund Olavsen Vinje,
anspænt og mager, med farve som gipsen,
bak et kulsort, umådeligt skjæg Henrik Ibsen.
Jeg, den yngste i laget, gik og væntet på parti,
intil nyt kuld kom in, over jul Jonas Lie.
1 Som alene hadde en „præliminæru eksamen til den „norskeu (ikke latinske) embedseksamen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
