Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Åpne vande - Bryllupsvise nr. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 DIGTE OG SANGE
nyder den som skamløs frådser:
Knapt har solens munn forlatt den
og den fryser til om natten.
Åpne vande, åpne vande!
Storm må til, og stormen kommer,
skyller frem fra andres sommer
frie bølger, stærke bølger...
brak og brått og synkning følger.
Åpne vande, åpne vande!
Atter luft og bærg sig spejler;
der en damper, her en sejler,
inad bruser bud fra værden,
utad mot en kampstor færden.
Åpne vande, åpne vande!
Solen ildner, regnet svaler,
jorden rejser sig og taler.
Sjælen svarer, skjælver, lyer:
kraften er der som fornyer.
BRYLLUPSVISE NR. V
Brudgommen synger:
Vet du så hvad det var især,
som gjorde det blev henne?
— Nu, jeg henter min hjærtenskjær,
jeg kan det godt bekjænne —:
den jeg ælskede først på jord,
var min signede, egen mor;
hun skal atter i ungdomsflor
i Lina gå in på gården.
Kjært blev hjæmmet mig én gang til,
da hun det vilde dele.
Træer, lier og bække-spill
snakket, som fik de sjæle.
Hennes utstyr: hun ælsker mig;
hennes Skjønhed: hun følger mig;
hennes medgift — ja, le du ej —:
to arbejdsvante hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
