Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Hamar fyrstikker (1877) - De har funnet hværandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 DIGTE OG SANGE
Oplysningens pilt står færdig
at gjøre som skolen før —:
vriste fra hjæmmet giften,
række det renere ild,
vække til varme — driften
som lå der og ej slap til.
DE HAR FUNNET HVÆRANDRE
Taust de vandre
med hværandre,
nyfødt av den stærke vår,
som fra første morgen går,
alt foryngende i livet,
og som tapes, og som vinnes,
men hvor sjæle sammenbindes,
har sin største blomstring givet.
Taust de vandre. Ej engang
øjet taler. Ti en klang
deres sjæle har fornummet
av den værdensharmoni
som med lyset selv brøt rummet
i tilværelsernes gry.
Skaber stor —
over jord
som en solens sang den for.
Taust de vandre. Klangen runnen
vover øjet, vover munnen
æn ej tale.
Men på stunden
taler alt! Det toner, svinger,
blomstrer, dufter, skinner, ringer,
lød og lyd er sammenføjet,
går i ett med alt de tænker,
i én Skjønhed, i én højhed. . .
himlen sig på jorden sænker.
Men i det store stævne
livet åpnes, vejen stråler,
en uændeligheds-ævne
kræfterne og kallet måler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
