Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - † Gjænsyn - En sangers kall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 DIGTE OG SANGE
En stjærne fallt på hansken ... der
og der igjæn; forskjellige hvær...
De vil nok leke gåder.
Og smil der rundt i luften kom
av gode blik ... jeg ser mig om
her minnets magter råder.
Det stjærne-spinn, det filigran,
i det sig ånder dølge kan?
det tæt in ved mig famler ...
Du fine bjørk, du rene luft,
du muntre sne, — får I fornuft?
Hvem er det dog som samler
sit billed i naturens drag,
i dette tryllende behag,
i stjærnerne som gjække,
i denne hvite, fine glans,
i denne tyste rytme-dans?
... Nej, er det dig, Hans Brecke!
EN SANGERS KALL
En sangers kall profetens er,
og helst i nøds- og fødselstider,
hvor den som strider og som lider,
hans tro gir idealets skjær.
Tit fortids kjæmper er ham nær;
da fylker han den nye hær,
og fremtids håb
omsuser ham
med spådoms-råb
i billed-ham;
ti evig folkets forårs-safter
i sangen skyter; det dens kraft er.
Han revser folkets vanetro
i hedenskap og Molok-rædsel;
bak gudsbegrepets høst-grå klædsel
han ser de friske spirer gro.
Befriet planter de sig ud
som kjærligheds og kraftens skudd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
