Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Til maleren Hans Gudes og frues gullbryllup (1900) - Vort sprog (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 165
TIL MALEREN HANS GUDES OG FRUES
GULLBRYLLUP
(1900)
På højden av vort folks kultur,
i billedpragt av norsk natur,
står huset som i aftnen skinner
av folkets takk og ærens glans,
av deres Skjønhed, hennes, hans,
i sjælefred fra klare minner.
VORT SPROG
(1900)
D.u som sejler de norske fjæll
og synger for vuggen hos Sønderjyden,
befalte ved Halden en brandrød kvæll
og hørtes samtidig i barnefryden —
du hjærternes hjærte,
vort norske mål,
i fryd som i smærte
vor hellige bolig,
med Gud fortrolig, —
vi ælsker dig!
Hviskende følge på Holbergs færd,
du bar ham mot hjæmmet og morgengryet,
og løftet hans skatte og hvæsset hans sværd
i leende ordlag, som alt fornyet.
Du åndernes møde,
vort norske mål,
her taler de døde
med dem du skal føde,
med dem som gløde, —
vi ælsker dig!
Kierkegaard var du det dypeste hav,
der livsens strømgang i Gud han pejlet.
Wergeland var du et ørnepar —
så friskt og så højt er det Sjælden sejlet.
Du hjærternes hjærte,
vort norske mål,
i fryd som i smærte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
